H y p e r l o o p - et nyt transportsystem
Hyperloop er et nyt transportsystem til passagerer, biler og last.
Hyperloop er en kombination af eksisterende teknologier fra forskellige brancher (bl.a. fly og jernbane) sat sammen til et mobilitetssystem. I stedet for skinneteknologier som hjul på spor, bruger systemet magnetiske kræfter til levitation, styring og fremdrift.
Systemets koncept består af rør, hvor vogne (ofte kaldet 'Pods') ved hjælp af magneter kan svæve i et næsten lufttomt rørmiljø med et vakuumniveau på 99,9 %, og ved mindskelse af luftmodstanden kan kapslen således opnå en meget høj hastighed helt op på 1.000 - 1.200 km /t over længere afstand, og således erstatte fly..
Hyperloop transportsystemet kører på el, og med strøm fra en grøn energikilde såsom vindmøller, er Hyperloop således en CO2 fri, bæredygtig transportform, der yderligere kan have opsat solceller ovenpå transportrørene.
Den Californiske virksomhed Virgin Hyperloop One har for første gang i historien udført en test af deres Hyperloop-transportsystem med mennesker som passagerer.
»Det føltes ikke meget anderledes end at accelerere i en sportsvogn,« lød det fra Josh Giegel (Teknologichef og medstifter)
»Jeg tror ikke, at det kan overdrives. Jeg har ingen tvivl om, at det her kommer til at ændre verden,« lød det fra ham.
Hyperloop kører første tur med mennesker ombord. ING., 9. nov. 2020.
Pegasus-kapslen (også kaldet for XP-2), som blev brugt under testen, er blevet til i et samarbejde med den danske arkitekt Bjarke Ingels designvirksomhed.
Det er en mindre version af Virgin Hyperloops planlagte kapsel, der skal transportere op til 23 passagerer ad gangen. Den færdige version kommer efter planen til at veje 2,5 tons og være godt fem meter lang.
Hyperloops rørmoduler kan bygges over jorden på søjler (pyloner i forskellig højde), under jorden eller i havet i tunneller.
Det gør bygningsteknologien meget alsidig, og de har et minimeret fodaftryk af infrastruktur på landjorden, idet den forhøjede opstillede rørstruktur kan følge eksisterende infrastrukturer som jernbaner, stationer, motorveje og transportknudepunkter.
HYPERLOOP -
500 km/t
i Danmark
Rute Ålborg - København:
Man kan starte med at bygge Hyperloop ruten fra Ålborg til Kolding og videre til København, men på længere sigt giver det fuld mening at få Frederikshavn med til Ålborg og videre, og således udvide pendling og jobmuligheder på tværs af Danmark.
Man kan også udbygge Hyperloop-ruter med 2 nye ruter; mellem Holstebro – Herning - Aarhus og mellem Esbjerg – Kolding.
Rute Ålborg – Padborg:
Fra begyndelsen kan man måske vente med at bygge ruten fra Kolding til Padborg / Flensborg, men da EU og flere Hyperloop virksomheder og regeringer taler om at erstatte fly ned gennem Europa med Hyperloop transport, vil en rute til Padborg og videre til Flensborg eller andet tilkoblingssted til strækningen ned gennem Europa være yderst relevant.
Hyperloop kan matche / erstatte indenrigsfly:
- Fra Ålborg til København tager nuværende flyvetid 45-50 min. - det gør det også med Hyperloop.
- Fra Tirstrup til København med fly tager det 40 minutter,
med Hyperloop fra Aarhus til København tager det cirka den samme tid.
Hyperloop er ikke-forurenende i forhold til fly, derfor giver det god mening at erstatte indenrigsfly med en moderne transportform på grøn energi.
HYPERLOOP - langs eksisterende vej
Hyperloop transport står for døren indenfor dette årti, og mange lande er i gang med at lave undersøgelser og teste denne nye transportteknologi.
Den 11. februar 2020 blev landene i EU enige om at etablere fælles standarder for Hyperloop-systemer, og oprettede et fælles teknisk udvalg kaldet JTC20 = Joint Technical Committe 2020.
Målet er at definere, etablere, fastlægge og standardisere metodikken og rammerne til Hyperloop rejsesystemer og sikre interoperabilitet og høje sikkerhedsstandarder i hele Europa, og således undgå udfordringer af forskellig karakter ved implementering af Hyperloop nationalt og på tværs af kontinenter.
Den danske erhversdrivende Fond, DS = Dansk Standard holdt den 2. okt. 2020 møde om Hyperloop med oplæg fra bla. Jan Schneider-Tilli fra BaneDanmark.
Virksomheden Integra Consult fra Vedbæk og den danske rådgivningsvirksomhed Cowi er med i et konsortium med det engelske firma TRL = Transport Reseach Laboratory - The Future of Transport, der skal støtte EU-Kommisionen med undersøgelse af en ny lovramme for innovativ transportteknologi, såsom Hyperloop.
Der er stor interesse for Hyperloop i mange lande, så læs vores rapport om Hyperloop både indenfor EU og i resten af verden.
Hamborg Havn og Hyperloop Transportation Technologies forhandler lige nu om at bygge et system i Hamborg, der skal fragte skibscontainere ud af byen med en hastighed på op til 1200 kilometer i timen.
Det høje tempo, som kan opnås med Hyperloop, gør, at en container kan nå fra Hamborgs havn og til et nærtliggende område udenfor byen på få sekunder. Derfra vil det være muligt for lastbiler at opsamle containerne og transportere varerne videre.
Anton Ling: The Fifth Mode of Transportation
Den danske arkitekt Anton Ling har i sit afgangsprojekt fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole i 2020 udformet: ”The Fifth Mode of Transportation,” der overordnet set er et bud på, hvordan der i nær fremtid kan transporteres mennesker hurtigt rundt mellem Europas storbyer i et Hyperloop netværk, og hvor hans opgaves hovedprojekt er:
En Københavnsk Hyperloop station ved Dybbølsbro, der forbindes med netværk til Stockholm, Oslo og Amsterdam.
Dette Hyperloop netværk skal erstatte fly, og Anton Ling har brugt de eksisterende flyruter til Hyperloop ruter, og til forskel fra fly, mener Anton Ling, at Hyperloop stationer kan opsættes tæt ved byer, og således gøre det nemmere for folk at stige på og give kortere transporttid..
(Magasinet København sept.2020)
Hardt Hyperloop Model for et europæiske netværk af rør, hvori transport Podsene skal køre. Kilde og idé: www.Hardt.nl
www.illvid.dk/transport/hyperloop-er-klar-til-afgang
Hyperloop er klar til afgang:
God informerende artikel fra Illustreret Videnskab.
"Rejs i kapsler gennem lufttomme rør med 1200 km/t. Sådan lyder ideen om den nye transportform hyperloop, der blev præsenteret i 2012. Siden har ingeniører arbejdet på at realisere konceptet – og nu er det snart klar til at skabe den største revolution inden for transport siden flyet."
Den Hollandske Virksomhed, Hardt Hyperloop, har udviklet en banekoblingsteknologi, Lane Switch-teknologi, der giver Transporterne/ Podsene mulighed for at skifte fra en bane til en anden, flydende som biler på en motorvej.
Zeleros mener, at Coronavirus pandemien vil give miljøvenlig transport et løft, både pga. klima nødvendighed og fordi investering i infrastruktur i Europa kan hjælpe med til at arbejde os ud af recessionen.
"Alt i alt ser vi klart, at politik ovenpå Covid19 vil gå i retning af at fremme bæredygtige transportsystemer såsom Hyperloop.
Systemet vil gøre det muligt at transportere hele 4100 skibscontainere igennem vakuumrøret hver eneste dag, og derfor giver det sig selv, at Hyperloop-systemet vil mindske lastbilstrafik og -køer i Hamborg markant.
HYPERLOOP i Mellemøsten
Virgin Hyperloop One fremviste i november 2019 den første kvalitative skitse til en kommerciel forbindelse mellem Dubai og Abu Dhabi.
De 150 km mellem de 2 byer, skal kunne tilbagelægges på 12 minutter, og planen er, at projektet skal være klar i 2020/21.
I forhold til dette projekt har Hyperloop One indledt samarbejde med det danske arkitektfirma BIG.
Dubais havneselskab DP World har sammen med Virgin Hyperloop One startet en Hyperloop Transport virksomhed til hurtig fragt af gods ved navn: DP World Cargospeed. Det er det første initiativ af sin art, og vil muliggøre hurtig, bæredygtig og effektiv levering af gods rundt om i verden.
En Transportvogn ("Pod") kan sendes af sted med et par minutters mellemrum, hvilket kan give en kapacitet på omkring 8.600 passager i timen, og passagerne, der sidder i Podsene sidder i behagelige lænestole.
Direktør for afdelingen BIG Ideas, Jacob Lange, fortæller; ”Hyperloop One havde arbejdet med teknologien i 2 år, da de kontaktede os. De ønskede samarbejde omkring, hvordan strækningen kunne udformes i forhold til byplanlægning, placering gennem landskabet, portalerne og Hyperloop-pods’ene.” (Ingeniøren november 2016)
Hyperloop One ©
Transportcontainer "pod" konceptfoto.
