Linjeføringen for en Kattegatforbindelse fra Jyllandssiden til Røsnæs. En Kattegatforbindelse med 24-30 km ny motorvej mellem Hasselager og Hov - en Kattegat betonbro på 19 km - en ny motorvej over samsø på 9 km - en fortsat Kattegat betonbro på 19 km - en ny motorvej på Røsnæs på 8 km. Sammenlagt ca 45 km motorvej på land, vil støjmæssigt belaste mindst 100 km2 lands beboere; 4 motorvejsspor, 2 nødspor og 2 togspor med 31.000 biler daglig trafik plus højhastighedstoge mange gange om dagen/aftenen, og Røsnæs er så smal en halvø på cirka 2 km, at støjen vil omhylle hele halvøen på begge sider af motorvejene og jernbanerne, og øen vil blive til en motorvejs/jernbane rute.
Regionsformandformand Stephanie Lose mener, at en Kattegatforbindelse bare mellem Aarhus og København, som koster så mange penge at bygge, vil medføre færre penge til andre presserende trafikprojekter i landet, som er vigtige at tilgodese.
Til gengæld vil en Kattegatforbindelse kunne gøre det sværere for yderkantsområderne i Danmark, idet mange ressourcer og penge vil blive brugt på denne transportforbindelse, der på ingen måde skaber bedre transportmuligheder eller jobs i de små bysamfund og udkantsområder, tværtimod risikeres der, at disse bo-områder vil blive udhulet og forladt og urbaniseringen forstærket.
Det vil også blive svært for byerne rundt omkring i Jylland og på Fyn at skulle klare sig i konkurrence med en Metropol, så ideen begunstiger på ingen måde samfundet særlig bredt.
Holdningen i forhold til Metropol skabelse bør genovervejes og undersøges af kyndige upolitiske transportforskere med henblik på, hvordan Metropol by - og erhvervsdannelse vil påvirke yderkantsområder og små bysamfund, og hvordan det stiller også øvrige byer i Danmark konkurrencemæssigt.
Et af hovedargumenterne for en Kattegatforbindelse er ideen om Aarhus og København som Danmarks Metropol, der skulle give nye vækstmuligheder der og i resten af landet.
Det er muligt, det vil give vækst omkring Aarhus, men det er en skrøne, at det giver vækst i resten af landet. Det svarer ikke til borgernes behov rundt omkring i landet ifølge 29 borgmestre, da en Kattegatforbindelse primært giver transportrute mellem Aarhus og København, og derfor har en meget begrænset transportradius i Danmark, og ifølge rapporten 'Genberegning af en fast forbindelse over Kattegat' fra 2018, udgivet af Sund&Bælt, Trafik.-Bygge- og Boligstyrelsen samt Vejdirektoratet, er det overvejende fritidsrejsende, der vil gøre brug af ruten, og ikke erhvervslivet, kun 21 % erhvervsbilister og 12 % erhvers-togrejsende vil gøre brug af en Kattegatforbindelse, og ifølge direktør for Trekantområdet i Jylland Morten Retting løses de store trafikale problemer i Jylland ikke med Kattegatforbindelsen.
Læs mere om alt dette i vores fulde rapport!
Skal trafikprojekter ikke prioriteres til gavn for hele Danmark?
Nedlagt lokal kollektiv trafik i ydrerområder i Danmark, giver døde zoner.
Det er værd at bemærke dette uddrag af en artikel skrevet af arkitekt Sara Ettrup: Metropolområde eller perler på en snor?
"Sammenkædning af landets to store byområder, hovedstaden og Østjylland, siges at ville gøre Danmark til ét Metropolområde, med nye vækstmuligheder både her og i resten af landet. Men er de sammenhængende Metropolområder den eneste vej frem, hvis det betyder, at en stor del af resten af landet enten overbelastes trafikmæssigt eller udvandes? Med den strategi risikerer vi, at de i forvejen udsatte yderområder hægtes endnu mere af, hvis de skal konkurrere med en sammenhængende metropol. Er det det, vi vil?
Fremtidens store vækstpotentialer ligger her – i vores natur, i hele Danmark og i vores yderområder, i spændende innovation/forskning og i et Danmark som bæredygtighedslaboratorium.
Muligheder, respekt og udvikling for alle landets byer som selvstændige enklaver, der byder på hver sin særegenhed og forskellighed, og større udveksling blandt landets byer med bæredygtighed som parameter giver vækst for hele befolkningen!"
Samsø er en naturperle i Danmark, hvor mange både danskere og udlændinge tager hen for at få natur-, fugle-, marsvin- og sæloplevelser, og andre tager til Samsø for den ro, de kan opleve ved gåture i naturen, wellness- og retrætesteder, samt der er også kulturoplevelser og mange kunstbutikker at besøge.
I højsæsonen er der op til 30.000 turister, heraf ca 5.000 politikere, ambassadører og forskere fra hele verden, da Samsø har et energiakademi med Søren Hermansen, der afholder kurser og konferencer om vedvarende energi og lokalt fællesskab.
Samsø blev i 1997 udnævnt til Danmarks Vedvarende energi-Ø og på 10 år er det lykkedes øboerne at blive 100 % selvforsynende via vind, sol og biomasse.
Samsø har en størrelse på 114 km2, og på dette areal findes en ubeskrivelig smuk og meget afvekslende natur, der byder på mange oplevelser og muligheder for aktiviteter. Samsø har 2 Natura beskyttelsesområder og 480 ha fredede bakker, samt et 1500 fredet naturreservat til natur- og kulturhistorisk forskning. Landskabet og de korte afstande gør Samsø ideel til cykel- og traveferie.
En Kattegatforbindelse kan ende med at reducere Samsø til en bropille!
Mange beboere på Samsø arbejder med at gøre Samsø til en grøn og bæredygtig ø; de er selvforsynende med strøm på baggrund af opsætning af vedvarende energikilder såsom vindmøller i havet.
Samsø er i gang med at gøre øen økologisk gennem salg/køb af Folkeaktier, så de kan opkøbe gårde, der ikke er økologisk i deres drift, når de sælges, og de vægter biodiversitet højt i deres natur.
De har også en færge, der sejler mellem Samsø og Hov, som sejler på naturgas!
Røsnæs er en fantastisk naturperle, der er udvalgt af Miljø- og Fødevareministeriet til deres Naturkanon over de 15 dejligste natursteder i DK.
Miljø- og Fødevareministeriet begrundede bl.a. deres udvælgelse af Røsnæs til Naturkanonen således: “Har du først været her, ved du, at det slet ikke er nødvendigt at drage hverken sydover eller nord for landets grænser for at finde dit Zen i naturen. Kalundborg/Røsnæs byder på en overvældende og ikke så lidt dramatisk natur.”
Røsnæs har flere fredede Natura 2000 områder i havet omkring spidsen og rev, 26 fredede fortidsminder spredt over hele halvøen, samt 5 almene fredninger, der alle skal sikre, at der ikke bygges, sker ændringer i landskabet, og landskabets geologi, botanik og dyreliv bevares, herunder sjældne insektfauna. I amtets regionalområde er udpeget beskyttelsesområder, der 'søges fastholdt og forbedret i forhold til de landskabelige og naturmæssige værdier'. De benævnes som "større uforstyrret landskab", der så vidt muligt skal friholdes for store og støjende anlæg samt støjende aktiviteter.
Røsnæs har endvidere en 25 km rute rundt på halvøen med 13 forskellige natursteder, kaldet "Røsnæs rundt", og over 100.000 turister gæster hvert år Røsnæs. Som tidligere nævnt vil en Kattegatforbindelse klart reducere Røsnæs til en motorvejsrute pga. Røsnæs' lange og smalle tange og skabe et støjrum over det meste af halvøens areal.
Læs mere her: www.nejtilmotorvej.nu
Røsnæs er en uerstattelig naturperle. Ikke en tilkørsel til en motorvejsbro.
Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU både på land og i hav/vand. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er truede, sjældne, eller karakteristiske for EU-landene.
Naturbeskyttelsen danner grundlag for EU's naturbeskyttelsesdirektiver Natura 2000 både på land og i hav/vand, og direktiverne forpligter EU's medlemslande til at bevare mere end 200 naturtyper, 700 arter af planter og dyr og over 170 fuglearter.
Se alle 257 Natura 2000 områder i Danmark:
www.mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/
Natura 2000 områderne består af:
Ramsarområder; lavvandede vådområder med særlig betydning for fugle, hvor beskyttelsen sikrer international betydning som levested for vandfugle, samt en lang række planter og andre dyr nyder også godt af beskyttelsen.
Habitatområder; der bl.a. beskytter naturtyper, der er i fare for at forsvinde i deres naturlige udbredelsesområde og dyre- og plantearter, der er truede, sårbare eller sjældne.
Fuglebeskyttelsesområder, der beskytter bestemte fuglearter, der enten er sjældne, truede eller følsomme over for ændringer af levesteder, eller som regelmæssigt gæster Danmark for at fælde fjer, raste under træk eller overvintre.
Formålet med fuglebeskyttelsesområderne er at opretholde og sikre levesteder, der er blevet forringet eller er direkte truede.
Mellem Jylland og Samsø
I havområder mellem Jylland og Samsø mellem det sydvestlige Samsø og lige tæt ved Hov og nedenfor Hov og Gylling Næs er der flere områder med naturfredning Natura 2000.
Konsulentfirmaet Cowi, der er udpeget af regeringen til at undersøge havet mellem Jylland og Sjælland skriver i deres delrapport marts 2020; ”Det bør nøje vurderes, om denne løsning er forenelig med hensynet til fuglelivet og de udpegede havpattedyr og habitater på udpegningsgrundlaget, da en væsentlig påvirkning i form af permanente forstyrrelser og anden væsentlig påvirkning af disse dyr under anlæg og drift af en bro eller en sænketunnel kan forhindre, at denne løsningsmulighed kan vælges.
Vest for Samsø er natur og miljø, herunder hensynet til både terrestriske (fastland) og marine (hav) Natura 2000-områder af stor betydning, især hvis der vurderes, at det kan skabe skade i Natura 2000 områderne på havet og i land.”
Fredet Natura 2000 havområde mellem Jylland og Samsø.
Fredet Natura 2000 havområde mellem Samsø og Sjælland.
Mellem Samsø og Sjællandssiden
Mellem Samsø og Sjælland er der flere områder med naturfredning Natura 2000;
mellem det nordøstlige Samsø mod Sjælland (nr. 55) og ved Røsnæs/Kalundborg (Natura 166) er der store Natura 2000 områder med alle 3 slags beskyttelsesområder; ramsar-, habitat- og fuglebeskyttelse.
I Cowi’s delrapport om linjeføringsovervejelser for en Kattegatforbindelse fra marts 2020, står der følgende:
" På Sjælland vil en baneforbindelse ikke kunne undgå at krydse Natura 2000 områder uanset hvilken korridor, der vælges."
Konklusionen på hele Kattegatforbindelsens linjeområde Hov – Gyllingnæs – Samsø - Røsnæs er:
Der ikke kan bygges en Kattegatforbindelse på denne linje, uden at der rammes ind i eksistentielle og fredede natur/hav, fugle, fisk og dyreområder i havene og på land.
Erhvervs kørsler udgør 21 % og pendling 28 %.
Togpassagererne viser i samme retning, at fritidsrejsende udgør 43 % af de rejsende, mens erhvervsrejsende kun udgør 12 %. Pendling udgør her 45 % tilsvarende fritidsrejsende.
DVS at, af de rejsende på en Kattegatforbindelse udgør halvdelen fritidsrejsende, der i deres fritid vil bruge Kattegatforbindelsen til en tur i sommerhus eller besøge venner eller familie, og erhvervskørsler udgør 1/5 .
Pendlere udgør samlet også væsentligt under halvdelen af brugere af Kattegatforbindelsen, så man får trang til at spørge; skal en Kattegatforbindelse til 150 milliarder kr. bygges primært til gavn for fritidsfolket og deres sommerhuse?
Hvem er brugerne af en Kattegatforbindelse?
I rapporten 'En fast forbindelse over Kattegat' fra 2018, udfærdiget af Sund&Bælt, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen samt Vejdirektoratet, skriver de på s. 25:
En stor del af trafikken på Kattegatforbindelsen vil være fritidskørsel, for eksempel en tur i sommerhus, et familiebesøg eller andre ting, der ikke er arbejdsrelateret. Fritidsture forventes at udgøre 46 pct. af personbiltrafikken på broen.
Og i deres næste rapport: Genberegning af en Kattegatforbindelse fra 2018 s.18-19, er fritidsturene blevet til 50 % (!) af alle bilkørslerne over Kattegatforbindelsen!
150 milliarder!
Skemaet er fra s.24 i Genberegninger over en fast forbindelse over Kattegat fra 2018, ses beregningerne på sparet rejsetid mellem kørsel nedenom Fyn/Storebæltsbroen og en Kattegatforbindelse.
Her er den manglende halvdel af beregninger for tidsbesparelser med kørsel over Kattegatbroen og med Molslinjen.
Overfart med Molslinjen:
Molslinjen er jo også en del af vores infrastruktur, så her er en beregning med en tur fra Aarhus til København med Molslinjen.
Sparer man 1 time og 1 minut fra Aarhus til København over en Kattegatbro som påståes i skemaet til venstre?
Nej! Du sparer max 32 min.
Aarhus til København:
- Aarhus- Sj. Odde (med Molslinjen): 1 time 15 minutter
- Sj. Odde- København (i bil): 1 time 30 minutter
Rejsetid i alt: 2 timer 45 minutter
Med Kattegatbroen tager turen i alt 2 timer 13 minutter.
Så differencen er 32 minutter fra Aarhus til København
Det skal her nævnes at Molslinjen overvejer bæredygtig ammoniak i tanken på færgen, og at Molslinjen har flere færger, der seljer på el ved mindre afstande mellem øer og fastland.
Bemærk at tidsbesparelserne på Kattegatbroen og Molslinjen, i gennemsnit kun er 30 min, ikke meget at vinde for et så dyrt milliardprojekt.
Hvor megen CO2 forurening for byggeriet af Kattegatbro?
CO2andelen fra VVM undersøgelsen over Fermernforbindelsen er i anlægsfasen anslået til, at beton vil udlede 829.468 Tons CO2, og stål og armeringsjern vil udlede 485.439 Tons CO2. Samlet med de øvrige anlægsmaterialer, maskiner, transport og energiforbrug anslås Femernforbindelsen at udlede over 2 millioner Tons CO2 drivhusgasser i anlægsfasen.
Kattegatforbindelsen er mindst dobbelt så lang som Femernforbindelsen, og selvom man ikke fuldstændig kan sammenligne broernes anlægsdrivhusgasser, fortæller det, hvor klimaforurenende det er at anlægge en broforbindelse af cement over Kattegat, der sandsynligvis vil udlede over 4 millioner Tons CO2!
Danmark har også en forpligtigelse i at tænke i grønne teknologier!
Med et 70% CO2-reduktions mål i Danmark, er det logisk at gå andre veje end et traditionelt og langsommeligt bro-betonbyggeri, der tager omkring 20 år at bygge, og vil være forældet og give alt for lidt til befolkningens og erhvervslivets transportbehov og -tid i Danmark, og fremtidens generationer vil være sat bagud, når mange andre lande både indenfor og udenfor EU i løbet af 5-10 år suser afsted med Hyperloop transportsystemer.
Massivt betonbrug er et klima-monster
Når man hører om byggematerialer, der sviner, hører man oftest om beton.
I følge DTU (DanmarksTekniske Universitet) forurener Cement/beton mere end verdens fly og skibe tilsammen, og ifølge den norske Klimaforskningsenhed Cicero og Det Teknoligiske Institut i Schweiz ETH står Cement for mellem 8-10% af verdens samlede udledning af CO2; til sammenligning er CO2 udledningen fra verdens fragtskibe på 2,5 % og al flytrafik i verden står for lidt over 2 % !
Beton er en blanding med cement; kridt, vand, sand og sten, og det er cementproduktionen i denne cocktail, der er barsk ved klimaet:
Endvidere når der udvindes store mængder kridt fra undergrunden som råvare til cementen, og kridtet har bundet store mængder af CO2 i sig, der frigives i atmosfæren i processen med at fremstille cementen, er dette en kæmpe miljøudfordring, og Ålborg Portland havde da også i 2020 en årlig CO2-udledning på 2,2 millioner ton CO2. Virksomheden har således et klimaaftryk, der er ti gange så stort som nummer to blandt andre virksomheder i en tid, hvor regering og Dansk Industri har valgt at gå offensivt ind i kampen for at skære 70 procent af CO2-udledningerne i 2030.
