Kronik, indsendt til Politiken 28. marts 2021
Er det den rigtige løsning at bygge en voluminøs Kattegat-betonbro med CO2 dampende cementmaskiner og osende asfaltrøg hen over Kattegat og Samsø? Kan en Kattegatbro opfylde målet for den trafikale nødvendighed i DK om 20 år? Lytter politikerne overhovedet til klima eksperterne i forhold til et kæmpe betonbyggeri med en CO2 udledning på 5-6-mill. tons – eller findes der andre og smartere transportløsninger til 144 mia. kr.?
Den siddende regering fik sit mandat på baggrund af den grønne dagsorden, det blev et klimavalg. ”Kom nu ind i kampen” – blev der råbt i gaderne hver fredag – lyden trængte ind bag murene på Christiansborg, og ikke mindst den unge generation har store forhåbninger til politikerne og en utålmodighed breder sig – der er en berettiget nervøsitet over for klodens gispen efter en balanceret CO2-udledning.
Selv om der efterfølgende blev indgået en aftale om en klimalov med en CO2-reduktion på 70%, mangler klimaloven at blive inkorporeret i de fundamentale beslutninger hos politikerne - netop i disse dage på Borgen bliver der presset på for at fastlåse en principbeslutning for at fortsætte projektet af en gigantisk CO2-belastende Kattegat-betonbro – og det er vel at mærke inden den 60 millioner kroner dyrt bestilte forundersøgelses-rapport præsenteres, som kan fremvise væsentlige konsekvenser for miljø og natur. Politikerne vil ubekymret tromle trafikken hen over farvandet i Kattegat samt på Samsø og Røsnæs, selvom her er talrige beskyttede naturområder, såkaldte Natura 2000-fredninger, og uanset at CO2-udledningen for byggeriet er voldsomt.
Klimavalget bølger stadig igennem vælgerhavet, der forlanges handling - Regeringen har netop indkasseret en pinlig lav karakter fra Klimarådet; ”Klimarådet dumper regeringens klimaindsats - den er utilstrækkelig (DR.dk, 28. feb. 2021)." Vi står midt i jordens største klimakrise, og imens forsøges at give håndslag på et åbenlyst stort CO2-forurenende betonbyggeri. Hvordan er denne transportpolitiske dagsorden blevet så politisk snæversynet og klima-negligerende?
Et oplagt svar er, at lobby sammenslutningen ”Kattegatkomitéen” har udført sit arbejde effektivt – de har brugt millioner af skatteborgernes kroner siden 2008 på at påvirke politikerne til at tænke endimensionelt på en betonbro. Kattegatkomitéens sammenslutning består primært af borgmestre samt regionsrådsformænd, der på kommunens regning giver sig selv løn for lobbyarbejdet, samt bruger uhindret af midlerne fra kommune og regionskasserne til drift af hjemmesider, køb af visitkort, vingaver, bekostelige rapporter fra Rambøll, nyhedsbreve, konferencer, rejseudlæg, hotelophold, valgmateriale, middage og meget mere. Mange millioner kroner brugt fra fælleskassen, i øvrigt uden at udarbejde særskilt regnskab - vi er jo bare en sammenslutning – er svaret, når man forsøger at få et regnskab frem i lyset…
Borgmesteren i Aarhus, Jacob Bundsgaard samt Regionsrådsformand Anders Kühnau, som på samme tid er med i formandsskabet for lobby-selskabet Kattegatkomiteen, argumenterer ensidet for en Kattegatforbindelse og omgår alt om fredninger og klimakonsekvenserne. Som borger kan man naivt drømme om et wakeup-call, når CO2-beregningerne kommer for dagen. De kommende generationers krav om en bæredygtig udvikling SKAL respekteres, vores nutidige handlinger har selvsagt konsekvenser for fremtidige generationers livsbetingelser. Betonproduktion har et stort medansvar for de problemer, som jorden lider under. Politikerne og ikke mindst Transportministeriet sidder med forpligtelsen til nytænkende klimavenlige løsninger.
Kattegatkomiteen og deres allierede transportminister Benny Engelbrechts og hans ministeriums samt Sund&Bælts grundlægende taktik er at glide af på al kritik - det eneste, der tæller, er at få den bro bygget, så er det fløjtende ligegyldigt med konsekvenserne for de kommende års investeringer i infrastrukturen i resten af Danmark, for selvfølgelig får et byggeri til 144 milliarder en konsekvens for andre investeringer. Broen kan nemlig ikke betales af brugerne selv, selvom den fortælling forsøges udbredt. Den kan kun realiseres, hvis Storebæltsbroens indtægter fastholdes - selv om kørslen over broen er lovet gratis, når den er afbetalt, og staten skal punge ud med mindst 75 milliarder. Politikerne forsøger også at inddrage midlerne fra Infrastrukturfonden og Togfonden og underhånden sløjfe jernbanen over Vejle Fjord og mellem Hovedgård og Hasselager, således droppe de miljørigtige løsninger - det er pinagtigt inkompetent politisk arbejde.
Hvad med Syddanmarks behov?
En Kattegat-betonbro har den egoistiske bagside, at den primært vil tilgodese de to største byer i Danmark, Aarhus og København. Skal vi kun spekulere i planer for vækst i de byer, som i forvejen klarer sig allerbedst? Borgmestrene på Fyn og i Sydjylland har forsøgt at råbe denne problematik op i mange år uden held, man kunne nære håb om, at Stephanie Lohse, som indgående kender Syddanmarks behov, kan fremstille de problematikker med underprioriterede infrastrukturprojekter i Syddanmark. Denne iboende diskussion er vigtig, inden en principbeslutning hen over hovedet på vælgerne.
Hvad er fremtidens transportløsninger i Danmark?
Vi har naturligvis brug for en moderne og lynhurtig infrastruktur, som kan binde landet effektivt sammen. Allerede omkring 2030 er der transportløsninger, der er langt smartere, end det vi kender nu - den hastige elektrificering samt den digitale automatisering betyder, at vi kan anmode om transport fra ’skyen’, som ankommer til hoveddøren, det være sig bil eller drone; i den nære fremtid behøver du ikke eje dit transportmiddel.
Højhastigheds-transportsystemet Hyperloop bliver fremtidens bæredygtige lynhurtige fælles transportmulighed, transportvogne svæver på magnetskinner i lufttomme transportrør og har derfor ingen rullemodstand - prøv at google ”Hyperloop” og se den spændende rejseteknologi. Med hastigheder mellem 400-1200 km/ t. og på grøn energi bliver flytrafikken unødvendig, vi kan rejse lynhurtigt i Danmark og sætte os i forbindelse med landene omkring os på nye måder - her kommer Kattegatforbindelsen til kort!
Danmark kan investere i en infrastruktur i verdensklasse til både gods-, bil- og persontransport.
Kør fra Frederikshavn til Aarhus på 30 min., fra Aarhus til Odense på 25 min., og fra Odense til København på 25 min. Eller fra Aarhus til København på 50 min., og fra Aarhus til Kolding - Padborg og videre til Hamborg på 1 time.
Hyperloop kan lyde futuristisk – men svævende tog har et forrygende potentiale - i Kina kører der allerede kommercielle magnetsvæve-tog med 431 km/t.; en rute på 30,5 km tager kun 8 min! Mange Hyperloop virksomheder er allerede langt i udviklingen i Europa. De grønne toner lyder både fra Amsterdam (Hardt Hyperloop), Spanien (Zeleros) og Schweiz (Swisspod). USA har dog førertrøjen på, her kører Virgin Hyperloop allerede på testbane med mennesker ombord, tjek YouTube. Hyperloop kører på elektricitet og kan indbygge solceller på transportørerne. Danmark mangler en reel debat om de nye transport- teknologier, som skal tilgodese infrastrukturen om 15-20 år.
Skal Danmark i klima-retssalen?
Thunberg-generationen eller den grønne generation, om man vil, taler sit tydelige klima-aktivistiske sprog; ”hvad bilder I jer ind?” Og det sagt med en kraft, som tvinger politikere til at forholde sig - klimaaktivister i Irland, Frankrig, Holland hiver regeringer i retten og vinder (Kristeligt Dagblad, 21. jan. 2019), når der ikke leves op til klimamålene. Skal Danmark danne følgeskab og tilsvarende ende i et retsopgør for at stoppe et voldsomt CO2-forurenende bro-betonbyggeri? Reducering af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 er ikke til diskussion – på den baggrund bør planer om en Kattegatforbindelse blive afvist, vi har ikke overskud på CO2-kontoen, danskerne har allerede brugt, hvad vi kan tillade os i hele 2021.
Vi skylder at give den kommende generation en moderne transportinfrastruktur– de er ikke bange for digitalisering - selvkørende biler eller Hyperloop. Men de bliver vrede over forfejlede politiske beslutninger på klimaets vegne, og vi er mange, der støtter den sag. Også en evt. forestående retssag for at forsvare klimamålene; infrastrukturprojekter skal medregnes i de grønne løsninger – de er ikke adskilt fra klimalovens målsætninger.
Thomas Jacobsen er uddannet billedkunstner og engageret i klimapolitik
